Del 2 – Hvorfor tog jeg valget om at blive Solomama?

Blog opslag

Skrevet af Cava_and_Cats

22 jun, 2020

Hormonbehandling

Første tur på hormoner var et helvede for mig. Jeg havde så ondt i mit underliv, konstante hårde menstruationssmerter og en kogende boblende fornemmelse i hver af mine æggestokke i godt 2 uger. Plus mit humør fløj jo op og ned hele tiden. Jeg hadede det!!

Klinikken scannede mig og kunne godt forstå at jeg havde så ondt, for jeg var i gang med at producere rigtig mange æg, faktisk næsten for mange.

Dagen kom og jeg skulle have taget æggene ud, hvilket heller ikke er en speciel rar oplevelse. Jo lige når man har fået bedøvelsen, så har man det jo mægtigt… Denne dag var meget vigtig, for æggene skulle jo befrugtes stort set med det samme de blev taget ud af mig. Men min kære kæreste var rejst til Tyskland, og kunne af en eller anden årsag ikke nå hjem og aflevere sin sæd til klinikken på det tidspunkt han skulle. Jeg var RASENDE!

Det betød at de måtte fryse alle mine gode 16 æg, og at kvaliteten af mine æg ville blive forringet pga. nedfrysning/optøning. 2 dage senere afleverede min kæreste hans sæd, og de tøede mine æg op, så de kunne blive befrugtet. Ud af mine 16 gode æg var der 1 æg som klarede sig igennem, og som jeg kunne få sat op i min livmoder. Alle de andre gik til grunde. Om det var pga. den dårlige sæd eller nedfrysning/optøning eller begge dele, kunne klinikken ikke sige, men de synes det var meget beklageligt, nu hvor der var så mange gode æg. Det ene æg jeg fik lagt op, blev heller ikke til en graviditet.

Hvad så nu…?

Efter dette første IVF forsøg var jeg tosset på min kæreste. Det var som om han ikke fattede, hvad jeg gik igennem, for ham, for os, for at det kunne lade sig gøre at vi kunne blive forældre. Plus at det ikke var gratis det her, og vi havde lige spildt 16 gode æg, fordi han ikke kunne dukke op til tiden med sin sæd!!

Det krævede en pause for mit vedkommende, fra ham fra det hele, og jeg tog på ferie i en måned til Thailand for at besøge en veninde og tænke over det hele. Da jeg kom hjem bad jeg ham om at flytte.

Der gik nogle måneder, og vi begyndte så småt at se til hinanden igen. På det her tidspunkt rammer vores forhold en 9 års dag. Jeg gjorde det meget klart for ham, at jeg ville have et barn, og det ville blive med eller uden ham. Han sagde han var klar, og at vi selvfølgelig skulle gøre det sammen.

Second time around

Efter sommerferien 2017 går jeg i gang med nr. 2 hormonbehandling. Jeg havde det så dårligt de uger det stod på, og jeg er SÅ glad for at jeg ALDRIG skal være på hormoner igen. Smerterne i underlivet, ens person som bare ændre sind, puha altså!

Nogle dage før jeg skal have taget æg ud, har jeg en mavefornemmelse der siger mig, at min kæreste ikke kommer til at være med i det her igen. Vi er småuvenner, og jeg kan bare mærke at han ikke forstår virkeligheden omkring ham. Han nærmest små-truer mig med at han ikke vil aflevere sin sæd den dag jeg skal have taget æg ud, hvis ikke jeg opfører mig ordentligt. Af den grund bestiller jeg donorsæd, da mine æg ikke skal gå til spilde denne gang.

Dagen for æg-udtagning kommer og vi kører hen på klinikken. I bilen diskuterer vi, og jeg kan høre på ham, at han slet ikke er klar. Han fatter ingenting. Han vil ikke aflevere sin sæd nu, da han er sur på mig, og siger at jeg jo ”bare” kan gå i en ny hormonbehandling næste måned!

Jeg fortæller ham, at jeg har købt donorsæd og at jeg vil bruge den hvis ikke han vil aflevere sit i dag. Han tror ikke på mig.

Alle mine æg kom hjem

Jeg får taget 14 æg ud. 12 af dem er perfekte og bliver befrugtede med donorsæd. 5 dage senere får jeg lagt mit guldæg op, de 11 andre kommer på frys. Jeg mærker ret hurtigt (efter et par dage) min krop ændre sig, og lykken bliver større og større for hver dag der går.

Min kæreste fatter først hvad der er sket, da jeg viser ham en positiv graviditetstest, og det bliver så enden på vores forhold. Faktisk ikke fordi han ville have at det skulle ende, men fordi mine følelser for ham var væk. Jeg kunne simpelthen ikke se mig selv sammen med ham efter al den svigt, også selv om han synes, at det var helt fint at jeg skulle have et barn med en donor, for som han sagde ”nu får du jo hvad du gerne vil have”.

Det er den bedste beslutning jeg har taget i mit liv, og min datter er den største og smukkeste gave jeg nogensinde har fået©.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…