Den sidste chance

Blog opslag

16 dec, 2020

Vi er blevet et firkløver. Det er under 2 uger siden, at vi endnu engang er blevet forældre til et lille vidunder, og vores IVFdatter er blevet storesøster. Vores lille dreng er skabt ved hjælp af IVF-behandling – af et frossent æg. Faktisk det aller sidste æg vi havde tilbage, og som ovenikøbet er et æg fra dén ægudtagning, der for lidt over 2 år siden, berigede vores liv med vores datter. Selv synes vi, at det er lidt sjovt, at vores børn er ‘undfanget’ på samme tidspunkt, og at lillebror har ligget i dvale indtil nu, hvor han er ankommet.

Fertilitetsbehandling, igen. Vores fertilitetsforløb blev holdt helt og aldeles hemmeligt ved første barn, og det ændrede sig ikke da vi genoptog behandlingen for at få en lillebror eller lillesøster. Især jeg, er overbevist om, at det ikke ville hjælpe mig at være åben omkring forløbet imens det stod på – ikke fordi jeg synes det er tabubelagt at få hjælp, men fordi jeg ærlig talt ikke kan rumme alle de velmenende råd og/eller bemærkninger der følger med, selvom de ofte kun er kærligt ment. Da vores første IVF-barn kom til verden, vidste vi allerede, at vi ville forsøge igen med vores resterende fryseæg, så snart vores pige fyldte 1 år, i og med jeg ville amme hende ind til da.

Lægerne havde sagt til os, at de ikke forventede at min cyklus ville normalisere sig efter første graviditet, og rigtigt nok var der ikke skyggen af en cyklus at se. På daværende tidspunkt har jeg ikke haft en eneste naturlig cyklus i 6 år, ‘kun’ en del små æg på mine æggestokke som ikke bliver til mere end det.

4 fryseæg – 4 chancer for at blive gravid
Det 1. forsøg havde vi ikke de store forventninger til, mest fordi vi tænkte, at min krop lige skulle igang igen. Rigtigt nok testede vi negativt og alligevel ramte skuffelsen hårdere end forventet. Dog var sommerferien lige om hjørnet, og med en familieferie i Disneyland, havde det været svært at skjule en graviditet.

2. forsøg tog vi lige efter ferien, og det passede lige med at Fertilitetsklinikken også var tilbage fra ferie. Jeg var netop startet nyt arbejde, da æg nr. 2 blev lagt op, og jeg håbede at krop og sind kunne rumme begge dele. Det kunne det! jeg testede POSITIVT på den samme dato som ved første barn, bare 1 år senere! Vi skulle have et barn med termin lige omkring vores datters 2-års fødselsdag. Spontan abort Men så startede det… De tårnhøje bekymringer for hvordan det nu skulle gå, om graviditeten udviklede sig normalt, og om der mon var hjerteblink. Før vores datter aborterede jeg, og den oplevelse sidder dybt i mig, også selvom jeg gennemførte en vellykket graviditet med vores datter. Mine bange anelser fik ret. HCG-niveauet blev målt løbende, og det begyndte at falde. Jeg måtte stoppe med de graviditetsbevarende hormoner jeg fik, og vente på en spontan abort, som heldigvis kom af sig selv.

3. forsøg blev sat igang, og psykisk gik det ikke godt, særligt mit nye job viste sig at tage al min energi, på en ikke positiv måde. Trods akupunktur behandlinger sideløbende, blev det heller ikke til en graviditet i denne omgang.

Det 4. og sidste æg

Det var blevet december og jeg var sygemeldt fra arbejdet. Vi vurderede, at det nok ville være et godt tidspunkt at bruge vores sidste chance, som vi havde tilbage i det offentlige. Ægget blev lagt op, og en positiv test var alt det vi ønskede os inden jul. Og det fik vi! Vi nåede lige en scanning inden juleferien, der kunne bekræfte at graviditeten havde ‘sat sig rigtigt’, men som endnu var for tidlig til at vise både foster og hjerteblink. Vi tog en beslutning. Vi valgte at fortælle vores nærmeste familie om graviditeten selvom jeg kun var 5+0.

Jeg var så skrøbelig og bange for at miste, så vi bad vores familier om ikke at stille spørgsmål i den efterfølgende periode. Vi selv skulle nok sige til, hvis vi synes vi ville dele noget omkring det. De respekterede det hele fuldt ud, græd af glæde og bekymring ligesom jeg selv, og gennem hele juleferien var der plads til at jeg bare kunne være mig, i lige netop det humør jeg kunne overskue – ofte mut, betænksom, bekymret og fraværende. Vores erfaringer fortæller os, at det desværre er sådan jeg er i hele 1. trimester og også et godt stykke ind i 2. trimester. Adskillige scanninger, en moderkagebiopsi grundet et lavt til ved nakkefoldsscanning, kvalme på kvalme og bekymring efter bekymring senere, kunne vi endelig se, mærke og forstå, at vi skulle blive til en familie på 4. Vi er det offentlige og vores fertilitetsklinik evigt taknemmelige for, at have hjulpet os med, at få familiedrømmen til at gå i opfyldelse. Vi håber at alle andre der står i en ufrivillig barnløs situation også må få deres ønsker opfyldt <3

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Sædbanker