En dobbelt solstråle historie

Blog opslag

31 okt, 2020

Thomas og jeg har været kærester i snart 5 år.

Vi har begge to haft et ønske om, at vi gerne ville stifte familie en dag.

Fra starten af vores forhold oplyste Thomas mig om, at han muligvis ikke havde den bedste kvalitet af de “små svømmere”, som han så fint kaldte dem. Det var ikke noget jeg spekulerede mere i, før det viste sig hvad vi skulle igennem.

Jeg smed mine p-piller i september 2013 og i et år efter havde jeg ingen cyklus overhovedet og har nærmest aldrig haft det. Jeg gik til min læge et lille års tid efter og tog snakken med hende om hvad vi skulle gøre da ønsket om børn var STORT.

Hun sagde, at med min kærestes situation og det, at min cyklus var ikke eksisterende ville hun henvise os direkte til behandling da hun ikke ville byde os og skulle kæmpe selv et år eller 2 inden den hed behandling da sandsynligheden for et positivt resultat var tæt på ikkeeksisterende.

Vi var til det første introduktionsmøde i Skive i maj 2015, hvor vi blev målt, vejet osv og vi besluttede, at jeg skulle smide nogle kg inden vi gik i gang, da jeg havde lidt for højt BMI. I november måned 2015 havde jeg smidt 10 kg og vi var klar til og gå i gang.

I Skive besluttede de, at vi skulle direkte til IVF behandling for at optimere chancerne for en graviditet. Jeg fik nogle piller, som skulle give mig menstruation og når jeg fik dette skulle vi sende en mail og “melde os til”. Det gjorde vi i starten af januar, men da holdet var fuldt booket måtte vi prøve en tur mere og vente en måned. Det gjorde vi så og i februar gentog vi vores mail og var heldige og komme med på holdet.

Det betød, at jeg i 3 uger skulle stikke mig 2 X dagligt og den sidste uge kørte jeg på max dosis for, at de kunne få æg blærerne i den rigtige størrelse så der var noget og arbejde med. Jeg fik efterfølgende taget 8 æg ud, 6 af dem var gode og 4 blev befrugtet.

Da det var lige op til påske kunne de ikke lægge dem tilbage rettidigt så æggende blev frosset ned og vi skulle komme tilbage efter påske.

Jeg synes overhovedet ikke det var slemt og få æggende taget ud eller lagt tilbage.

Det var den værste påske, da jeg ramte en overstimulering fordi de sidste 3 uger havde været intense med stimulering, så det betød besøg på sygehuset dagligt og da det var værst målte mine æggestokke 7×8 cm (normal størrelse er ca. 1,5 x 2 cm) og jeg følte jeg skulle springe. Jeg slap dog for og blive tappet for væske da det stille og roligt gik i sig selv igen og efter en lille uge var kroppen på toppen igen.

Vi mødte op til vores tid i Skive, hvor vi skulle tale omkring det videre forløb og jeg fik dato for tilbagelægning af æg. Der var dog lige en ting vi ikke vidste og det var, at vores 4 befrugtede æg var frosset ned 2 og 2 så vi skulle tage stilling til om de skulle lægge ét tilbage og det andet ville gå tabt eller om begge to skulle lægges tilbage.

Vi besluttede, at begge skulle lægges tilbage for så var chancerne for, at bare ét satte sig fast større.

Begge æg blev lagt tilbage og vi skulle vente en lille uges tid på næste besøg i Skive, hvor en blodprøve skulle fortælles os om jeg var gravid.

Sygeplejersken i Skive sagde, at vi ikke selv skulle begynde og teste herhjemme da det kunne være misvisende. JEG kunne dog ikke lade være så jeg tog en test lørdag, hvor vi den efterfølgende mandag skulle til tjek. Testen blev taget og det var de længste 3 minutter der skulle gå inden jeg kunne vise min kæreste 2 svage streger på testen.

Vi sov nærmest ikke hele weekenden og mandag tog jeg til Skive, fik taget en blodprøve og køre på job velvidende, at jeg senere på dagen ville få svar på prøven. Jeg blev ringet op og fik beskeden “TILLYKKE, du er gravid”. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv den dag. Vi fik tid til en tidlig scanning i uge 7, som skulle vise hvordan det hele så ud.

Vi mødte op og det første jeg opdagede var TO små blink på skærmen og turde ikke sige noget. Min kæreste havde intet opdaget før lægen spurgte om vi havde et stort hus. Det var den vildeste dag, først fik vi bekræftet, at der var liv, men pludselig fik vi beskeden om, at vi skulle være forældre til TO.

Jeg havde altid drømt og et barn inden jeg blev 30 og nu fik jeg pludselig to:-)

“Der var ret stille i bilen hjem”:-)

Graviditeten forløb efter planen og da jeg var 38+0 blev jeg sat i gang og samme aften fødte jeg 2 små piger og det er bare “den største oplevelse”.

Jeg håber vores solstrålehistorie kan hjælpe andre i samme båd og give håb derude 🙂

Mvh

Kathrine og Thomas

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…