Graviditet trods PCOS

Blog opslag

12 jun, 2020

Tilbage i januar 2013, fik jeg konstateret PCOS, da jeg ikke fik min mens da jeg stoppede med p-piller.

Vi endte på en fertilitetsklinik. På p-pladsen spottede jeg min ekskæreste. Og selvfølgelig sad han i venteværelset med sin nye kæreste, men ikke nok med det, så hed vi det samme. Altså min kæreste hed det samme som eks ‘en, men eks ‘ens kæreste hed også det samme som mig.. 

Lægen der kaldte os ind, grinte over det. Men hun skulle bare vide 😉

Vægttab inden fertilitetsbehandling

Jeg fik besked på at jeg skulle tabe mig 30 kg, før vi kunne få hjælp. Jeg var tude færdig da vi gik derfra. Ikke nok med tankerne om fremtiden og børn rumsterede, så havde jeg også lige en bachelor som skulle skrives.

Vi var tre gange på klinikken for at snakke om hvordan det gik, hvad de kunne tilbyde osv. De tilbød mig at komme der hver onsdag til vejning, men gad ikke kører over 100 km hver vej for det..

Jeg prøvede at tabe mig, gik til vejning ved lægen, prøvede zoneterapi osv. Men piger med PCOS har svært ved at tabe sig.

Med tiden opgav jeg at vi skulle få børn. Havde tilmeldt mig en info aften om Gastic Bypass (fedmeoperation). 

 

Ugen inden infoaften, var jeg været små-syg, så en aften,  kørte jeg i Føtex efter en graviditetstest, for den er jo negativ som altid.

Tissede på den skide test, og den var POSITIV.. Næste test, den var også positiv. 

Jeg kunne slet ikke være i mig selv og så var jeg selvfølgelig selv hjemme. Jeg turde slet ikke at tro på det, da risikoen for spontan abort også er høj når man har PCOS. 

 

Tryghedsscanning

Jeg var pisse bange for at miste, så mine forældre gav mig en tryghedsscanning, hvor vi så det fineste lille hjerte blinke.

Lige op til juleferien, begyndte jeg at bløde lidt. Var igen inde og blive scannet, men alt så fint ud. 

I starten af det nye år var vi til NF og her så alt fint ud. Men stadig turde jeg ikke tror på det. Var panisk for at miste. Først da vi nåede til MD turde jeg tro på det.

3. juli, årets varmeste dag, fødte jeg Theo, efter igangsættelse pga. Svangerskabsforgiftning. 

Jeg havde en super nem fødsel, til trods for epidural lå skævt og intet hjalp. I hvert fald ikke i den side hvor Theo lå og pressede på for at komme ud.

Men efter 3 presseveer var han ude. 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Den sidste chance

Den sidste chance

Vi er blevet et firkløver. Det er under 2 uger siden, at vi endnu engang er blevet forældre til et...

læs mere

Sædbanker