Kamilla StillingBehandler

Kamilla Stilling

psykoterapeut

Blegdamsvej 112, a.
2100 København Ø

info@kamillastilling.com
40 99 46 89

www.kamillastilling.com

Følg mig på de sociale medier

Jeg hedder Kamilla Stilling, og er eksamineret Master Coach, Stressterapeut og Psykoterapeut fra Coach & Psykoterapeut Skolen i København.

Uddannelsen er et 4-årigt studie på over 2500 timer og har speciale i biopsykologien, der som udgangspunkt handler om en dybere forståelse af menneskets biologi og sammenspillet med vores sociale arv. Hvordan vores følelser skabes og udvikles i den sociale arv og hvordan det kan give os udfordringer, at den menneskelige evolution ikke er fulgt med den teknologiske.

Jeg er oprindelig uddannet indenfor Kommunikation fra Syddansk Universitet, og har i mere end 10 år arbejdet med Rekruttering og Udvikling af mennesker primært i Management Konsulenthuse. I mine jobfunktioner har det altid været indsigt i og forståelse af andre mennesker og de forskelligheder vi har, der har haft min helt store interesse. Dernæst coaching og udvikling af mennesker til opnåelse af konkrete mål, der har været og stadig er min passion.

At se andre udvikle sig, blive mere handlekraftige, lykkeligere, dygtigere eller hvad end deres mål er, er det der giver mening for mig i mit arbejde. Derfor valgte jeg at uddanne mig til Psykoterapeut, Stress terapeut og Master coach.

Erfaring med Fertilitetsbehandling og for tidlig fødsel

Efter 3 år i fertilitetsbehandling, hvor ALLE metoder stort set er prøvet, og ankomst af min datter blot 9 uger for tidligt, hvilket betød en længerevarende indlæggelse, blev det klart for mig, at jeg ønsker at tilbyde terapi til andre i en lignende situation. Det værende par som individer. Jeg har derfor valgt at lave forløb der henvender sig særlig til andre i en sådan proces. Se mere under fertilitetsbehandling.

Har du spørgsmål generelt til det at gå i terapi, ønsker du at have en uforpligtende samtale eller andet, skal du være mere end velkommen til at kontakte mig, enten via mail, mobil eller her via hjemmesiden.
Du er også velkommen til at følge mig på instagram og/eller skrive dig op til mit nyhedsbrev 😊

De bedste hilsner
Kamilla

mineBlogposts