Når livet går videre

Blog opslag

2 jan, 2020

Nå, der gik da lige et par måneder. Som så mange andre, har vi været hårdt ramte herhjemme det sidste (lange) stykke tid, hvor vi alle tre har haft sygdom på skift. Elisabeth og Babyfaderen har klart været de hårdest ramte men sjovt har det bestemt ikke været. 

Hvorom alting er, blev det jo alligevel jul og med julen kom noget, jeg havde været meget spændt på. Elisabeth skulle nemlig sove nattesøvn et andet sted end hjemme, fordi vi overnattede hos mine svigerforældre julenat. Det gik dog over al forventning godt og moderen var MEGET lettet! 

Her efter nytår står den så på den næste ting som, reelt, skræmmer mig endnu mere. Jeg har et familiemedlem (og dennes kone) som vi sås med ret ofte som vennepar før jeg blev gravid – men reelt kom graviditeten i vejen og vores parmiddage stoppede. Først fordi jeg hele tiden kastede op som gravid og dernæst fordi vi som forældre til en nyfødt bare ikke havde overskuddet til det. Det er selvfølgelig ærgerligt men nu skal det så samles op igen og de kommer til middag i starten af januar. Det er ikke det der stresser dog men derimod det faktum at de selv var mange år i fertilitetsbehandling men endte med aldrig at få ønskebarnet. 

Jeg synes det er enormt svært for vi er jo unægteligt nødt til at italesætte den lyserøde elefant på en eller anden måde. At vores ICSI-behandling førte til succes. At vi nu er forældre og at vores barn er hjemme og vågen når de er her. Jeg ved præcist hvor smertefuldt det bliver for dem selvom de tager den civiliserede maske på og mit hjerte gør så vanvittigt ondt på deres vegne. Men vi savner virkelig at ses med dem og de har skrevet til os i mellemtiden at de var klar på at ses når vi var klar så jeg tænker at de også har savnet os. Jeg ved at det bliver hyggeligt at se dem men jeg har reelt også ondt i maven ved tanken. 

Hvordan er det lige man håndterer det? 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Projekt baby 2

Projekt baby 2

En meget anerledes jul er overstået. En jul, hvor vi ikke kunne være sammen med vores familier,...

læs mere

Sædbanker