Når pylremor afleverer sit barn efter ferien

Blog opslag

29 sep, 2019

Jeg er læreruddannet. Jeg har arbejdet med børn i snart 10 år og har derfor haft ret mange børn – og deres forældre – gennem hænderne. Jeg har mødt forældrebekymring i alle nuancer der findes fra forældre der burde være mere engagerede i deres børn henover forældre der var engagerede og stolede på at vi i skolen havde styr på det og de nok skulle høre fra os, hvis der var problemer og til forældre, der blandede sig konstant, pæcede deres micromanagement-børn. Jeg har mødt SÅ mange typer og jeg er meget bevidst om hvilken type mor jeg selv er – og hvordan jeg fremstår udadtil.

Før jeg fik E, har mit forhold til forældrerollen i sagens natur været enten mit eget og andres forældreforhold samt det at stå som den professionelle i skole/hjem samarbejdet. Og man VED godt, som lærer, at forældre elsker deres børn og har alle mulige følelser i klemme ifht dem. At det er en tillidsting at stå i rollen som sekundær omsorgsgiver (primær omsorgsgiver er forældrene) så man forsøger sit bedste at gøre forældre og børn trygge og have et godt samarbejde om barnets trivsel og læring. Selvom jeg indtil nu kun har stået på den ene side af bordet, kender man jo godt bekymring og kærlighed og det har derfor ikke, som sådan, været svært at have empati med forældrevinklen.

Og nu er det så mig der står i forældrerollen. På den anden side af skrivebordet, hvor det ikke længere er mig der er den professionelle part men derimod mig der har forældrefølelserne i klemme og mig der har overladt mit elskede barn i et andet menneskes varetægt. Vi er så heldige at vi har fået en dagplejemor som vi svinger rigtig godt med og som vi stoler på. Vi kan mærke at E har det godt derovre og at vores dagplejemor leverer et miljø der er kærligt, trygt og stimulerende at være i for de børn hun har ansvaret for.

Men sommerferien har været over os og vores skønne dagplejemor har derfor holdt tre ugers sommerferie. E har derfor holdt ferie fra dagplejehverdagen i næsten ligeså længe som hun har gået i dagpleje og de sidste par dage af sommerferien (løgn, jeg har tænkt på det i alle tre uger) har jeg derfor været nervøs for om vi reelt ville være bombet tilbage til Start i dag, hvor det er første dag efter ferien. Burde vi reelt starte en indkørsel igen? Føj, jeg havde lyst til at græde i morges inden (og efter) hun blev afleveret. Selve afleveringen gik dog fint og vores dejlige dagplejemor har sendt en sms om at alt er fint.

Hvor er det dog underligt at stå på denne her side af skrivebordet og være den bekymrede forælder. Den som skal beroliges selvom man egentlig stoler på at hun er i gode hænder. For jeg ER en pylremor. Og jeg er langt mere uh-forælder end jeg synes er helt optimalt. Jeg er ikke helt afklaret med om det er eftervirkningen af at hun var så svær at få eller om jeg var blevet sådan uanset hvad.

Men om man så har 10 års erfaring med at tage vare på andres børn og derfor er fuldt ud i stand til at se udefra at min frygt for at hun får en dårlig dag måske er lidt overdrevet, er det nu rart at blive hørt alligevel. At dagplejemor tager sig tid til at sende den sms som redder det hele og gør at jeg kan slappe (lidt) af. “Det går fint, hun har det godt og leger”.

Længe leve de fantastiske mennesker som passer på vores dyrebare børn. De gør en forskel for børnene – men faktisk også for os.

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Sædbanker