Ny Fagprofessionel Kvindefysio v. Lise Jonstrup Appelt

Blog opslag

Skrevet af Kvindefysio

3 nov, 2020

Mit navn er Lise Jonstrup Appelt og jeg driver til dagligt klinikken Kvindefysio i Nibe, som er specialiseret i fertilitetsfremmende fysioterapi, samt bækken- og underlivsproblematikker.

At hjælpe kvinder med de komplikationer der kan opstå under og efter graviditeten, er sammen med fertilitetsfremmende behandling min store passion.

Selvom en graviditet er en naturlig del af at være kvinde og kvindekroppen er skabt til det, belastes kroppen, og især bækkenbunden meget, både under graviditet, fødsel og de følgende måneder efter en fødsel. Her kan rebozo, massage og ørekupunktur sammen med øvelser og vejledning være en stor hjælp til at støtte op om kroppen og give den de bedste forudsætninger til at gennemføre en god graviditet.

Rebozo er en behandlingsform, hvor et stort tørklæde anvendes som redskab. Behandlingen med rebozo giver afslapning, velvære og lindring og er med til at hjælpe din baby i den optimale stilling i slutningen af graviditeten.

Efter fødslen er det vigtigt at genetablere kontakten til og fornemmelsen af bækkenbunden, også selvom du ikke er bristet. Mange kvinder har desværre ikke den korrekte teknik til at udføre knibeøvelser, og her er det en god idé at få professionel vejledning og en individuel genoptræningsplan. Genoptræning hjælper med at du ikke får inkontinens, nedsynkning og andre gener, også senere i livet.

Kvindefysio tilbyder gynækologisk undersøgelse som en del af behandlingen til at genetablere kontakten til bækkenbunden. I den gynækologiske undersøgelse er der altid fokus på, at du har det godt og kan slappe af under hele undersøgelsen. Derfor foregår undersøgelsen i et stille og roligt tempo og uden remedier. Du har desuden altid mulighed for at sige stop.

I klinikken er der fokus på at levere en behandling, hvor værdierne er: god tid, individuel behandling og høj faglighed i en tryg og professionel atmosfære.

Der bliver lagt vægt på god tid til samtale, forklaring og rådgivning. Ingen personer er ens, og der udarbejdes derfor altid en individuel behandlings plan for at sikre den mest optimale behandling samt samarbejde.

Min indgangsvinkel er helkropsfysioterapi, mit fokus er dig og hvor du befinder dig både fysisk og psykisk. Jeg arbejder på denne måde da jeg mener at det fysiske og det mentale hænger uløseligt sammen.

Udover individuel behandling tilbyder Kvindefysio også graviditets- og efterfødselshold, hvor du kan træne med andre kvinder i sammen situation som dig.

Jeg håber at få lov til at hjælpe dig hvad enten du er gravid eller har født

” Det er aldrig for sent at styrke dit underliv”

Du kan kontakte Kvindefysio v. Lise Jonstrup Appelt her.
E-mail. lise.appelt@gmail.com
Tlf. 20 92 60 16

Annonce

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…