Præsentation af Mathilde Brun ejer af FysioBrun

Blog opslag

Skrevet af FysioBrun

25 apr, 2020

Mit navn er Mathilde Brun Sørensen, og jeg driver FysioBrun i Hobro. Jeg har brugt de sidste 2 år på at dygtiggøre mig indenfor kvinder og bækkenproblematikker.

Jeg er selv mor til 3 skønne drenge, en igennem IVF-behandling, en naturligt og en gennem fertilitetsfremmende fysioterapi. Jeg har 3 aborter med i bagagen, så jeg kan godt genkende de følelser, der kan være omkring frygten for at miste og ikke kunne nyde graviditeten.

I mine vidt forskellige graviditeter samt fødsler og efterfødsels-forløb fik jeg en stor nysgerrighed på kvindekroppen og dens udfordringer.

Flere og flere kvinder oplever smerter i bækken og ryg i forbindelse med graviditet. Det kan skyldes mange ting, og der er mange forhold, der skal tages i betragtning, når vi arbejder med smerter under en graviditet. Biomekanikken ændres og vores hormonniveau stiger, heriblandt hormonet relaxin, som skal blødgøre vores led så en baby kan passere igennem bækkenet.

Alt vi udsætter vores krop for kommer med en pris og her kan det være godt at være på forkant med regningen. Især når det gælder vores bækkenbund. Alt for mange kvinder accepterer, at de smådrypper, har smerter i bækkenet, nedsat bevægelighed og smerter ved samleje. Heldigvis kan disse problematikker ofte imødekommes gennem korrekt øvelsesvejledning, behandlinger samt forståelse af bækkenbunden og dens funktion.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…