Oops I did again.

Blog opslag

Skrevet af Cava_and_Cats

15 maj, 2020

Jeg har været lidt stille her på bloggen den sidste tid. Alt det her Corona – SHIT (ja undskyld mit sprog), har været lidt hårdt at navigere i. Både det at blive sendt hjem fra arbejde og at min datter ikke måtte komme i dagpleje, og at man ikke måtte se nogen mennesker, synes jeg har været en kæmpe omvæltning og udfordring. Det har taget lidt tid lige at finde rytmen og balancen i den her nye verden. Og inden alt det her skete havde jeg lige en ”lille” tid på fertilitetsklinikken.

Jeg er gravid igen! Det er både helt vildt mærkeligt, vidunderligt og CRAZY på samme tid. I september 2019 gav jeg mig selv et halvt års tid til at finde ud af om jeg skulle prøve at give Cava en søskende. Jeg kom frem til, at jeg vil give det ET forsøg. Så kunne jeg ikke fortryde senere, at jeg ikke havde prøvet, og hvis Cava en dag spurgte om søskende, så kunne jeg fortælle hende at jeg havde givet det et forsøg.

Februar måned

Egentlig var det meningen at jeg ville have givet det et forsøg i december måned, men jeg var bare slet ikke klar. Jeg ved ikke om man kan sige, at jeg var mere klar bare 2 måneder efter, men jeg var i hvert fald mere klar til bare at hoppe ud med begge ben uden faldskærm. Så dagen inden Cava og jeg skulle på forlænget weekend til Sverige for at besøge familien, ja så var vi lige et lille smut forbi fertilitetsklinikken.

Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde forventet denne gang? Alt er anderledes end første gang. Cava er et Ønskebarn, nr. 2 er en gave til hende, så hun ikke skal være alene i denne verden, når jeg ikke er her mere. Jeg havde nok heller ikke regnet med at mit æg bare sådan satte sig fast med det samme… I don’t know. Men den sidder der, og jeg er nu snart på vej ind i uge 16, og jeg kan slet ikke vente med at få af vide om det er en lillebror eller lillesøster vi skal have… Det er bare sååå spændende.

Corona

Havde denne Corona virus brudt ud bare en måned før, ja så havde jeg ikke siddet som gravid lige nu. Jeg tror faktisk heller ikke, at jeg så ville have givet det ET forsøg. Lige nu er verden usikker og alt er forandret (måske også til det bedre). Vores presset jord har da i hvert fald fået lov at til trække vejret lidt bedre de sidste par måneder. Men jeg tror alligevel, at jeg ville have tænkt at det var for risikabelt, at prøve at blive gravid i år. For jeg tænker selvfølgelig, hvad er det lige for et tidspunkt jeg sætter et barn i verden?? Men nu er baby altså i maven, og vi må få det bedste ud af det, og passe så godt på hinanden som vi kan. Selvfølgelig er det lidt irriterende, at man ikke må have nogen med til sine scanninger pt (min veninde er stærkt utilfreds med det), men det overlever jeg da, og heldigvis må man da stadig have en med til fødslen.

Jeg er sat til den 4. november 2020, det kan jo være at tingene ser lidt lysere ud til den tid. Man har da lov at håbe.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Sædbanker