Opstart af behandling!

Blog opslag

Skrevet af MonDetLykkesIGen

1 jan, 2020

Dagen for opstart af medicin kom, selvfølgelig gik jeg 10 dage overtid, grundet det psykiske indspark fra mit hoved. Når man er så opsat på at skulle påbegynde behandling, for at nå i mål med drømme babyen, kan ens psyke spille en et kæmpe puds.

Jeg har i dette forløb valgt at sygemelde mig, da jeg rent mental, er hårdere ramt denne engang, end første gang vi var i behandling. Jeg er træt og har svært ved at overskue omverden, presset på arbejdet og alles forventninger til hvordan det skal gå det hele. Så for mig føltes det rigtigt at sygemelde mig fra medicinens opstart til jeg har fået lagt æg tilbage. Det har givet mig en indre ro, at jeg ved jeg ikke har nogen der forventer noget af mig i denne periode, og jeg tror på at det gør noget ved kroppen når man er i balance rent psykisk.

Jeg starter op på hormonerne og allerede et par dage efter, reagere min krop, ved at jeg bliver ekstra træt, koldsved og general utilpas.

Efter 10 dage på hormoner skal jeg til første scanning, for at se om min krop reagere hensigtsmæssig på medicinen, og for at se hvor fine æg jeg danner. Jeg kommer op til IVF syd, kommer ind til den sødeste læge, har valgt selv at tage af sted, da det jo bare er en rutine scanning, tror jeg. Lægen begynder at scanne mig, og imens jeg ligger der, med benene i stigebøjlerne, fortæller hun at min krop reagere fint og at jeg har dannet 9 store ægeblære, men jeg kan mærke på hende at der er noget der ikke er som det skal være. Hun kigger grundigt på scanningsbilledet på montroen, flytter scanneren frem og tilbage.

Hun beder mig om at tage busker på og komme ud og sætte mig, da vi lige skal have en snak. Jeg sætter mig ned i stolen, ved det gamle spisebord, der nu fungere som skrivebord. Lægen kigger på mig, og informere mig om at hun ikke kan ligge æg tilbage efter æg udtagning, da hun under scanningen, fandt en defekt ved min livmoder. Det viser sig at min livmoder ikke ”hæfter” i nok muskel efter mit akutte kejsersnit ved sidste fødsel. Denne defekt gør at jeg under en eventuel graviditet vil være i høj risiko for en moderkageløsning. Lægen snakker, og jeg hører ikke halvdelen, da min verden bryder lidt sammen da hun nævner at der skal en operation til, hvilket gør at jeg ikke må blive gravid før september 2020.

Jeg føler mig alene, ulykkelig, håbløs, uheldig, uretfærdig og kan ikke finde hoved eller hale i hele forløbet. Min hjerne kører på højtryk og tanken om at det måske aldrig lykkes mig at blive mor igen, gør mig modløs. Jeg køre hjem, føler mig utilstrækkelig og føler at alt går imod mig. Hvorfor er der aldrig noget der skal gå min vej …..

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Projekt baby 2

Projekt baby 2

En meget anerledes jul er overstået. En jul, hvor vi ikke kunne være sammen med vores familier,...

læs mere

Sædbanker