Projekt baby 2

Blog opslag

Skrevet af Johanne Gottlieb

17 jan, 2021

En meget anerledes jul er overstået. En jul, hvor vi ikke kunne være sammen med vores familier, men samtidig en jul, med en masse nærvær og kærlighed. Det blev også en jul, hvor vi har taget en stor beslutning for vores lille familie. Vi har valgt at kontakte Trianglen fertilitetsklinik og starte op på forløb derinde.

Før jul valgte Nicklas og jeg at tage til lægen. Vi var kommet frem til, at vi ville have lavet en henvisning til fertilitetsbehandling. Ikke nødvendigvis fordi, at den skulle bruges med det samme, men så lå den i systemet til vi var klar. Jeg havde snakket med nogle forskellige om, at vi skulle have lavet henvisningen. De anbefalede, at vi skulle da bare gå i gang med det samme, hvis vi var klar til det i stedet for at vente 6 måneders tid, som vi ellers havde planer om fordi det passede bedre i forhold til Ajas alder. Jeg snakkede med Nicklas om det hele, og vi får snakket vores første forløb godt igennem. Vi ender med at komme frem til, at vi vil kontakte Trianglen.

Vi får tid til samtale d. 30. december, og samtalen går så fint. Det bliver besluttet, at jeg skal have taget min spiral ud hurtigst muligt og over på p-piller. P-pillerne skal jeg være på i 1.5 måned, før vi kan gå rigtig i gang med nedregulering og hormoner.

Det er virkelig skræmmende og fantastisk at have taget beslutningen. Det er skræmmende både fordi vi ved, hvad vi skal igennem, men også fordi vi ikke aner, hvordan forløbet kommer til at være. Det eneste jeg ved med sikkerhed er, at jeg skal have en større dosis hormoner. Der blev kun taget tre æg ud sidst, og på Trianglen mener de, at de nok kan få flere ud, hvis dosen af hormoner sættes op. Det skræmmer mig også, at dosen skal sættes op. Jeg reagerede ikke på dem sidst, men når dosen skal sættes op, så kan jeg godt frygte, at jeg kommer til at reagere på det.

Det vigtigste for os er, at det ikke må gå ud over Aja. Aja skal ikke kunne mærke, at vi har valgt at gennemgå behandling en gang til. Derfor har vi også valgt, at vi kun vil have tre forsøg. Ikke fordi, at vi ikke rigtig gerne vil have to børn, for det vil vi, men fordi vi bliver nødt til at tænke på Aja. Vi kan ikke gå ind i en boble der hedder projekt baby, og dedikere al vores tid til det, for Aja har brug for sine forældre og hun har brug for vores opmærksomhed og nærvær. Og det skal hun også have. Derfor gav det mening for os at give os selv den deadline. Men det kan også være skræmmende. For hvis det ikke lykkes, kan vi ende med en følelse af, at det var det. En tom følelse af, at vi så ikke vil få mere en et barn, når det egentlig er vores ønske.

Det er også en fantastik følelse, for det er noget vi rigtig gerne vil. Vi vil rigtig gerne gøre Aja til storesøster. Tanken om, at vi måske allerede i slutningen af i år kan have et barn til og Aja kan have en lillebror eller lillesøster er en helt fantastisk tanke. Men vi prøver også at være realistiske. For bare fordi det lykkedes i første forsøg med Aja, betyder det ikke, at det går lige så hurtigt den her gang. Men vi krydser og tænker positive tanker.

Men uanset hvad, så har vi vores ene mirakel baby, og forhåbentlig melder der sig en til ”snart”.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Sædbanker