Projekt baby nr. 2 – 2. forløb.

Blog opslag

Skrevet af SasjasBaby

21 nov, 2020

Allerede 3 dage efter jeg havde fået at vide, at jeg ikke var gravid (cyklusdag 3), startede jeg på hormoner igen. Jeg ville bare videre og håbe på, at næste forløb gav pote. Men jeg var samtidig ret ked af, at det første forløb ikke blev til noget, men havde hellere ikke haft de store forventninger efter negative tests og menstruationssmerter…

Jordemoderen sagde, at jeg skulle have 112,5 ie i hele cyklussen, hvis mine æg ikke havde vokset hurtigt før. Og de havde de ikke. Og så først komme til scanning igen efter en uge. I en hel uge! Det havde jeg ikke prøvet før og var ret nervøs for om folliklerne ville vokse for hurtigt og om jeg kunne blive overstimuleret…? Jeg er altid blevet tjekket 3-4 dage efter. Nogle dage efter kunne jeg mærke niv og blev mere nervøs, men sagde til mig selv, at efter en uge var folliklerne aldrig vokset så meget… Holdte ud og dagene gik hurtigt med arbejde.

Til scanning var folliklen 11 mm! Jordemoderen sagde, at der nok var iui om en uge den 22/10😊 og jeg skulle til næste scanning 5 dage efter. Det var en virkelig dejlig nyhed, allerede, det var aldrig gået så stærkt, det var iui på 16. dagen. Der var intet at have været nervøs for! Til næste scanning var folliklen oppe på 16 mm og jeg skulle ganske rigtigt til iui 2 dage efter, om torsdagen. Det var perfekt, for om torsdagen har jeg fri kl. 12 og iui er altid kl. 11, så det betød, at jeg kunne tage hjem og slappe af efter iui 😊 Samme aften skulle jeg tage en ægløsningssprøjte kl. 22, så det kunne times med iui.

Onsdag var jeg sikker på at jeg kunne mærke ægløsningen og da jeg blev scannet inden iui var ægløsningen i gang. Jordemoderen sagde, at jeg sagtens kunnet have mærket noget inden ægløsningen og at det var det perfekte tidspunkt for at inseminere, nu hvor ægløsningen var i gang. På skærmen kunne man nemlig se væske sive ud af folliklen, væske hvor ægget var i, så perfekt. Og denne gang blev jeg insemineret med 80 millioner sædcelle, så højt har prøven aldrig været før. Vi krydser rigtig meget fingre! Please lade dette være den sidste hormonstimulering!

I de to ugers ventetid var jeg ved, at gå ud af mit gode skind af spænding. På dag 2+6 fik jeg pletblødning, der stoppede på dag 3+2, som ved en implantationsblødning. Det havde jeg også ved min første graviditet. Det var så spændende. Jeg havde også mange andre symptomer. Men alligevel menstruationsligende smerter. Jeg var øm i kroppen, havde ondt i ryggen og lænden. Havde kvalme og mine bryster var ømme. Jeg tænkte at teste på dag 3+4, men har ingen teste. Dagen efter og efter jeg havde ret ondt, begyndte jeg at bløde, det var ikke bare lidt og jeg får kraftigere smerter. Først tænkte jeg, at man jo godt kan bløde, når man er gravid og mine kolleger støttede mig også i det. Men da jeg ringede til klinikken indså jeg, at det ikke blev til noget og blev virkelig ked af det. Jeg måtte gå fra og sunde mig lidt. Jeg havde ondt længe og havde så ondt at jeg græd. På arbejdet havde jeg en klump i halsen, men det var rart at få det på afstand.

I weekenden havde jeg det fint. Men mandag kunne jeg godt mærke, at jeg var ked af det og jeg havde mest lyst til, at blive hjemme med min søn og det var vildt svært at aflevere ham. Det blev værre og værre og til sidst kunne jeg ikke holde tårerne tilbage og måtte gå fra min afdeling og gik ned til min leder. Jeg tuede og fik trøst og vi snakkede om at jeg skulle lægge en del af mit ansvar over på mine kollegaer for en periode, måske gå ned eller rykke min ferie. Der er også en coach man kan bruge til vejledning i kommunen. Uheldigvis var der møde om eftermiddagen. Jeg ville gerne deltage, så blev på arbejdet indtil da, men sad i personalestuen. Mine kollegaer trøstede med søde ord, så skønt og jeg følte, at jeg fik det bedre. Jeg ringede og snakkede med min mand og vi talte om, at vi desværre ikke kunne rykke min ferie, men at jeg måske skulle gå ned i tid. Efter mødet følte jeg mig klar til gå på arbejde dagen efter.

Morgen efter kunne jeg godt mærker gråden var på vej, men prøvede at holde det tilbage. Jeg skulle aflevere mig søn. Da vi stod og skulle ud af døren kunne jeg mærke, at jeg ikke kunne tage af sted. Det endte med, at jeg ringede til min leder og sagde at det desværre ikke gik, som forventet. Jeg holdte min søn hjemme og vi havde en rigtig dejlig hyggedag. Jeg overvejede hvad jeg skulle gøre. Jeg er pædagog og havde ikke overskud til at tale med forældre og være der for børnene. Lige nu skulle jeg være der for mig selv og min familie. Jeg græd af og til. Min mor kom på besøg og vi fik snakket og jeg bestilte en tid hos lægen. Efter to dage begyndte jeg at få det bedre. Jeg så frem til skylningen og efter 3 dage hjemme tog jeg på arbejde på dagen, hvor jeg skulle til lægen, så var kun på arbejde i 3,5 timer. Det var rart at snakke med lægen. Hun anbefalede at jeg prøvede at lægge alt med hvad, der har med graviditet at gøre væk og lade som om vi selv ”prøvede” at blive gravide. Ikke at gå ned i tid, ikke gå til coach og ikke skrive blog… Så dette er mine sidste ord for nu, tak fordi I læste med <3

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Projekt baby nr. 2

Projekt baby nr. 2

Min mand og jeg havde aftalt at starte projekt baby nr. 2 op i maj 2020. Vi troede vi skulle bruge...

læs mere