Rejsen til vores fertilitets baby(er) del 2.

Blog opslag

Skrevet af Tvillingemor

17 dec, 2019

Mellem snakken om radioaktivitet og nedsat sædkvalitet nævnte han, at vi burde tage stilling til donorsæd og i sidste ende adoption. Overlægen sagde dog noget godt, der fik os opmuntret. Han kiggede på os, mens vi var noget slukøret og sagde til os: “I skal huske på, at i er unge mennesker. I har hele livet foran jer. Og i sidste ende er der én ting i skal tænke over, når i sidder som 80-årige og kigger tilbage på jeres liv. Enten har i børn – Og ellers har i ikke børn.”

Med de ord blev vi sendt videre til flere blodprøver og beskeden om, at vi skulle gå hjem og tænke os rigtig godt om.

Læs hele del 1 her

Av. Selvom vi følte, at vi havde forberedt os på, hvad der kunne ske til den samtale, havde vi aldrig i vores vildeste fantasi troede, at dette ville være udfaldet. Vi følte os savet midt over, og vores hjerter var gået itu. Hvordan går man fra at skulle have hjælp til at få sit ønskebarn til at skulle overveje donorer og adoption? For os var det helt vildt svært at skulle overveje de ting, så vi tog os lidt et lille pusterum, inden vi for alvor tog snakken om det.

Efter et par uger kom svarene på blodprøverne, og svarene var ikke som forventet. Det viste sig, at min mand er rask bærer af cystisk fibrose. En alvorlig lunge-tarm sygdom. Det er heldigvis ikke noget, han har mærket til hidtil, så det har på den måde ikke påvirket hans liv. Vi har dog senere fundet ud af, at det er derfor, vi ikke har kunne få børn uden hjælp, da det kan påvirke sædlederen, selvom man er rask bærer af sygdommen. For en sikkerhedsskyld ville overlægen godt teste mig, når nu vi var igang for at sikre, at der ikke var risiko for at videregive sygdommen, hvis jeg ligeledes var bærer. Vi fik dog samtidig af vide, at det ikke var noget at bekymre sig om, da det var højest usandsynligt, at jeg også skulle være bærer af sygdommen. En fredag aften, da vi havde besøg af en flok venner, kom svaret: Jeg er ligeledes raskbærer af cystisk fibrose. Av. Igen. 3% af danmarks befolkning er raske bærer af sygdommen, men både min mand og jeg er en del af de procenter.

Den nye viden gjorde det videre forløb noget mere kompliceret end vi først havde forventet. Foruden de eksisterende bekymringer blev der nu tilføjet en 25% risiko for et sygt barn med cystisk fibrose. Vi besluttede hurtigt, at vi godt kunne acceptere, at vores barn ville blive rask bærer af sygdommen, som vi selv er. Dermed var der 75% chance for et ‘raskt’ barn. Herfra havde vi fire muligheder for det videre forløb:

  1. 1)  Gennemføre en normal reagensglasbehandling med mikroinsemination (ICSI) – Resulteret ses, når barnet er født
  2. 2)  Reagensglasbehandling med mikroinsemination (ICSI) samt biopsi af moderkagen i uge 11 – hvis barnet er syg resulterer det automatisk i klinisk abort
  3. 3)  Ægsortering: Ventetiden er ca. 1,5 – 2 år for at begynde processen
  4. 4)  Gå direkte til donorsæd og fortsætte med reagensglasbehandling

Vi gjorde os mange tanker omkring valget. Vi kunne ikke se os selv vente på ægsorteringen, så den mulighed blev strøget ret hurtigt. Vi ville heller ikke gå direkte til donor. Vi var klar over, at det kunne være vores eneste mulighed, men vi ville trods alt give det et forsøg inden.

Hverken min mand eller jeg havde et ønske om at sætte et sygt barn i verden med en sygdom, hvor gennemsnitslevealderen er 40 år. Næste step var derfor ICSI. Herfra går vores rejse rimelig stærkt. Vi tilmelder os behandlingen i marts, ægudtagning i april, ægoplægning i starten af juli og en positiv graviditetstest senere på måneden.

Hvad vi ikke vidste her var, at rejsen førte os til vores to fertilitetsbabyer.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Projekt baby 2

Projekt baby 2

En meget anerledes jul er overstået. En jul, hvor vi ikke kunne være sammen med vores familier,...

læs mere

Sædbanker