Skal – skal ikke?? Få et barn mere….

Blog opslag

Skrevet af Cava_and_Cats

19 jun, 2020

I juli modtog jeg et brev fra fertilitetsklinikken, hvor der stod at jeg skulle tage stilling til om mine befrugtede æg skulle fryses ned yderligere et år mere (mod betaling selvfølgelig, det er jo ikke gratis at være i det private). De har været frosset ned i lidt over 2 år nu. Fra den dag Cava blev til i et reagensglas mere eller mindre.

Egentlig har jeg givet mig selv en deadline på et halvt års tid fra september i år (2019) og frem. Inde for denne tid skal jeg gøre klar med mig selv om jeg vil have barn nr. 2 og få lagt æg nr. 2 op. Og hvad nu hvis det ikke lykkes første gang, vil jeg så prøve igen??

Jeg ved med mig selv at der ikke skal gå for lang tid. Jeg bliver jo ikke yngre og jeg ved bare at om 2 til 3 år, så orker jeg ikke starte forfra med et lille barn. Plus hvis Cava skal have en lillebror/søster, vil det kun være fedt hvis der ikke er for stor aldersforskel.

Men det kommer til at blive sååååå hårdt at have 2 små børn alene.

Hvad med Cavas og mit forhold?

Jeg ved jo heller ikke hvad det vil komme til at betyde for Cavas og mit forhold, at der måske kommer en ny baby? Jeg ved ikke hvordan Cava vil tage det, eller hvad det vil give hende at få en søster eller bror? Jeg er selv enebarn, og ved jo derfor ingenting om at have søskende. Min familie er meget lille. Faktisk har vi kun min mor, nu da vi mistede min Daddy sidste år.

Hele min fars side af familien bor i Sverige (på nær hans kusine og en fætter, som jeg ikke har noget forhold til). Og min mors familie bor i Australien. Så vi har ikke meget familie lige rundt om hjørnet, hvilket også vil betyde at jeg kommer til at stå meget alene med 2 små børn.

Jeg har haft verdens bedste barndom, bare min mor, Daddy og jeg, og jeg har jo ikke manglet noget eller nogen som barn. Jeg plagede dog min mor en smule til jeg var omkring 9 år om at få en bror eller søster, derefter holdt jeg op, da jeg ligesom godt kunne regne ud at aldersforskellen ville blive

for stor. Jeg kompenserede nok med at have mange venner i stedet. Og jeg tænker at Cava muligvis vil gøre det samme, hvis vi bare forbliver hende og jeg.

Det er virkelig en svær beslutning.

På den anden side vil jeg virkelig gerne give Cave en søskende. Et menneske som er præcis ligesom hende. De samme gener, den samme opvækst, en som hun kan spejle sig i, og så hun aldrig er alene med det hele når jeg engang ikke er her mere. Jeg kan kun sige, at jeg nu ville ønske at jeg havde haft en bror eller søster, og især efter jeg mistede min Daddy. En der forstod alting, uden man behøvede at sige et ord.

For lige meget hvordan man vender og drejer det, så bliver ens vennekreds mindre jo ældre man bliver, og for mig er den også blevet mindre efter jeg fik Cava og mistede min Daddy. Mindre på den måde, at der er venner som står ved din side i tykt og tyndt (den såkaldte selvvalgte familie), og så er der folk der ”bare” snakker. Og selv om den selvvalgte familie kender en godt, så har de stadig ikke oplevet ens familie, som man selv har.

Så hvad er konklusionen?? Skal – skal ikke?? Hvis min Daddy havde været ved min side nu, så havde jeg ikke tøvet et sekund. Men lige nu kommer jeg nok til at bruge lidt mere betænkningstids, også selv om min donor og jeg laver dem så lækre ;)!

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…