Stilhed og store beslutninger

Blog opslag

12 sep, 2019

Der har været rimelig stille på bloggen de sidste uger og det har egentlig sine gode grunde. Netop har vi afsluttet forsøg nr. 7 – igen negativt. Det var ellers et positivt forsøg hvor 11 ud af 11 æg tog imod befrugtningen. 10 delte sig, 2 blev lagt retur og 8 blev dyrket videre i håbet om frys. Ingen overlevede til frys og ingen satte sig fast. Oveni dette var jeg absurd dårligt af den medicin jeg fik efter æg oplægningen.

Det betyder at vi nu har fået taget 41 æg ud. 23 har taget imod befrugtningen. 21 har delt sig. 4 er lagt tilbage. Vi har haft en biokemisk graviditet og ellers negative resultater. Hvad så nu spørger man sig selv. Vi har reelt set et IVF forsøg tilbage men skal vi bruge det nu eller hvad skal vi?

Jeg kan afsløre at dem der også følger med på Instagram i den grad, har fået lov og være med på tæt hold de sidste 5 uger. Senest i mandags da jeg sad på Hillerød hospital og skulle have taget blodprøve. En blodprøve der føltes fuldstændig ligegyldig og få taget når nu jeg kendte svaret eftersom jeg allerede var begyndt at bløde.

Som vanligt skulle jeg jo ringe og have svaret på blodprøven og som vanligt var den negativ. Sygeplejersken var for at sige det som det var skide sød og møg nervøs for at træde i spinaten ved at sige noget forkert. Ven, her er hverken rigtigt eller forkert – det er lort lige meget om vi kigger op eller ned i dag.

Egentlig har jeg været super optimistisk i dette forsøg. 2 flotte 4’cellede æg blev lagt retur hallo, det kunne da ikke gå andet end godt. Satte det ene sig ikke fast så gjorde det andet det jo. HA – tro på det Rebecca.

Sygeplejersken og jeg fik en rigtig god snak, vi har på nuværende tidspunkt et reagensglas forsøg tilbage. Men skal vi gå over til donor eller skal vi tæve mig og min krop igennem vores sidste forsøg? Sygeplejersken ville gerne have mig ind til en samtale og denne var jeg så til i fredags. Hårdt men hold nu op hvor er jeg bare MEGA glad for vores tudsegamle læge Lars. Han er seriøst VIDUNDERLIG!

Mikkel og jeg havde torsdag aften haft en længere snak om hvad vi ville og ønskede. På vej til samtalen snakkede jeg med min gode veninde som på et tidspunkt siger: ”Rebecca målet er jo for pokker et barn. Så er det jo ligegyldigt hvordan det bliver lavet! Hvad enten det er Mikkels sæd eller ej så er det jo jeres barn!” Og gud i himlen hvor har hun dog ret! Målet er et barn – biologi er ikke alt. TAK – det var præcis sådan jeg havde brug for at få den skåret ud i pap. Som hun før på året sagde, hvis det ikke lykkes må vi skifte en reservedel, ligesom på vores biler.

Jeg kom ind til Lars som ud over kaos på operationslisten også lige havde sine fertilitetspatienter. Lars og jeg fik en god snak og Lars var meget enig i dette næppe kommer til at ende med et barn – med mindre vi skifter reservedelen. Vi har fået lov at nøjes med insemination og gemme vores sidste ivf forsøg til hvis et af vores 3 inseminations ikke skulle virke så har vi ét reagensglas forsøg i baghånden som vi kan bruge med donor også.  

Det har været alt andet end en nem beslutning og det har uden tvivl også sat nogle kedelige og svære følelser i gang. Men alt andet lige så er det også en lettelse og vide at forsøgene bliver mindre fysisk hårde for mig og min krop.

Vi er ikke i tvivl om at der er og vil være rigtig mange delte meninger omkring brugen af donor, men for os handler ikke alt om biologi og ligegyldig om vi bruger Mikkels sæd eller ej så vil et forhåbentlig kommende barn være VORES barn.

Så vi har taget en STOR beslutning – Vi har valgt at overgå til at bruge en donor. Så fremover vil i kunne følge med i vores donorhistorie. 

/Rebecca & Mikkel

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…