Vejen til graviditet

Blog opslag

Skrevet af Minfinepige

6 jan, 2020

Jeg tager det lidt i omvendt rækkefølge. I det tidligere blogindlæg skrev jeg om, da vi fandt ud af jeg var gravid, men vejen dertil var som sagt ikke den lige vej. Vi besluttede os i august 2016 for, at jeg skulle smide p-pillerne. Vi tænkte, det sikkert ville gå relativt let, for jeg var lige blevet 26 og M 30 år. Vi er begge sunde og raske, og lever et sundt liv med motion, ingen rygning og begrænset alkohol, så hvorfor skulle det være så svært? Tja ingenting skete…

Månederne gik, og spørgsmålene var mange fra familie og venner. Vi blev gift i september 2016 og overtog hus en måned senere, så alt det basale var på plads, og der ”manglede” jo derfor kun nogle børn. Til at begynde med sagde vi, at vi ikke havde så travlt, og vi havde jo både gang i et renoveringsprojekt og vi fik også en hundehvalp, som tog meget af vores tid.

Vi besluttede os for at være ærlige for folk, når spørgsmålet kom om børn. Specielt jeg var meget træt af folks evige spørgsmål: ”skal I ikke snart have nogle børn?”, ”Hvorfor vil du ikke have et glas vin, er du gravid?”, ”sikke glad du er for tiden, er du gravid?”. Alt hvad man gjorde, blev pludselig til et spørgsmål om jeg var gravid, og selvom det var velmenende, så var det trættende. Vi havde ikke noget problem med at tale åbent om vores problemer, og det var egentlig meget befriende. De mange spørgsmål blev dog hurtigt afløst af alle de mange velmenende råd: ”I skal bare tænke på noget andet.” eller ”I skal bare kaste jer ud i et projekt, og så sker det uden I tænker over det.” Jeg vil nu sige, at med et bryllup, husrenovering, hundehvalp og nyt job til mig, så var der rigeligt af nye projekter.

Da der var gået et år, gik vi til lægen for at få en henvisning til fertilitetsbehandling. Jeg spurgte dog tilfældigvis ind til om mit lave stofskifte kunne have betydning for at kunne blive gravid. Jeg har i flere år vidst jeg har for lavt stofskifte, men det er ikke noget, der har været behandlingskrævende, så jeg har fået foretaget blodprøver ved egen læge hver 3. måned for at holde øje med det. Egen læge vidste ikke om det kunne have nogen betydning, så jeg blev henvist til sygehuset, inden vi kunne få henvisningen til fertilitetsbehandlingen. Det viste sig det lave stofskifte kunne have en betydning for kvinders fertilitet, samt for evnen til at holde på et barn når man bliver gravid, da fosteret er afhængig af morens stofskiftefunktion de første 12 uger. Jeg skulle derfor opstarte medicinsk behandling og vi måtte vente til mine tal lå under et vidst niveau før vi kunne få henvisningen. Dette var lidt et tilbageslag, for jeg havde før stillet spørgsmål til evnen til at blive gravid med lavt stofskifte, men havde altid fået at vide, at det ikke burde være noget problem.

Vi fik henvisningen og i februar 2018, kunne vi endelig opstarte på Skive fertilitetsklinik. De fandt ikke nogen årsager til, manglende graviditet udover mit lave stofskifte, som dog hurtigt var kommet i kontrol. Min mand havde super sæd som de selv udtrykte det, og som sagt fandt man heller ingenting på mig, og vi fik derfor stemplet ufrivillig barnløse. De anbefalede IUI-h behandling, som vi startede på i marts 2018. Vi havde et helt problemfrit forløb, hvor jeg ingen gener havde af hormonbehandlingen. Ved alle 3 forsøg havde jeg kun udviklet et æg, men alle 3 gange var det fine æg, og med god sæd fra min mand. I 3. forsøg i maj 2018 lykkedes det, og vi var ovenud lykkelige.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Projekt baby nr. 2

Projekt baby nr. 2

Min mand og jeg havde aftalt at starte projekt baby nr. 2 op i maj 2020. Vi troede vi skulle bruge...

læs mere

Sædbanker